Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense

Huset i Nørregade 29 i Odense er opført i 1586 af forretningsmanden Oluf Bager. Gennem godt 400 år har bygningen undergået store forandringer, ligesom anvendelsen af huset er skiftet meget over tid. Alle de historiske lag og levn er bevaret med lige stor vægt, mens de nye tilføjelser, der har været nødvendige, er søgt udført med sober respekt for kvaliteterne i det fine, gamle hus.

Af: Johnny Wøllekær (2011)

199,00 kr.

Oluf Bagers Mødrene Gård er et af de få tilbageværende og tilmed et typisk eksempel på renæssancens fornemme byhuse. Det er samtidig et minde om en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer.

Gården består af et stenhus mod gaden med et tilhørende baghus i bindingsværk med smukt udskårne rosetter. Den driftige odenseanske købmand lod huset opføre oven på resterne af en gård, der tilhørte hans mors slægt - deraf navnet 'Mødrene gård'. Der er spor efter det tidligere hus i den tøndehvælvede kælder. Baghuset - det gule pakhus - er opført i slutningen af 1700-tallet, og bygningen er siden 1586 blevet udvidet og ombygget mange gange.

Oluf Bagers Mødrene Gård har haft en omskiftelig tilværelse som herskabsbolig, embedsbolig og købmandsgård, men står i dag i store træk som ved opførelsen. Ejendommen er fredet og rummer mange fine interiørdetaljer.

Realdania By & Byg købte ejendommen i 2003 og restaurerede den. Siden 2005 har Oluf Bagers Mødrene Gård været kontor for Realdania By & Byg i Odense.

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem